mandag 18. mai 2009

,

Jeg vet ikke hva jeg skal skrive. Har du glemt? Eller om jeg skal skrive en tekstmeldingen til deg. Jeg har ikke glemt. Ordene mine er borte. Du stjeler ordene mine. Du ser meg ikke og jeg blir usynlig. Uten ord. Ingenting. Er jeg ingenting for deg?
Lagt inn av kl.
Etiketter:

4 kommentarer:

Engeline sa...

Er kommaet bevisst, eller er det for å unngå at første linje blir tittelen?

Jeg håper det er bevisst. Da blir det lyriske jeg et komma, og det er veldig vakkert.

18.5.09
Sunniva sa...

Jeg sier ja og nei. Det blir jo opp til deg. :)

20.5.09
fridtun sa...

No hev eg tenkt og tenkt i fleire dagar, utan å eigentleg koma fram til noko vitugt å skriva. Men so skal eg posta eitkvart likavel. For det trengst jo, når nokon er stadd i slik ei vond stode.

Ordsteling er visseleg eit av dei verste lovbroti ein kann ty til. Og det hjelper ikkje å taka i bruk eit anna mål hell? Um du er harm so kann du gyva laus med tysk, sjølvsagt, men skal det vera meir (kjensle)vart kann svensk vera høveleg. Eller Moren Vesaas-nynorsk. Og skal det vera uskyneleg er græsk eller latin sjølvsagt det beste.

Apropos Moren Vesaas.
Eg råder til diktlesing mot sorg og sut. Det er beste botemiddelet mot allslags livsvanskar.
Dessutan fær ein hug til å skriva av det.

So, det var ein freistnad.
Og er samd med Ellinor, det er gildt med kommaet.


-kf

26.5.09
Sunniva sa...

Du Kristin, du Kristin, du sier alltid de riktige ordene. Og du også Ellinor, forsåvidt. Det er fine venner jeg har her i Nidaros.

9.6.09

Legg inn en kommentar

Abonner på: Legg inn kommentarer (Atom)